Nedtælling til næste festival

Tag hele klassen med til Hørby BørneMusikFestival

Onsdag, 04 maj 2016

Andreas og Anton var sidste år sammen med sine klassekammerater fra 2.C. på Hjallerup Skole til Hørby BørneMusikFestival. Det var klasseforældrerådet der havde arrangeret udflugten, som blev en succes for både børn og voksne. Så stor en succes at de gentager den i år!

Vi stod alle sammen lige foran scenen

”Vi var rundt at prøve en masse ting på pladsen. Især i sæbebobleteltet, men også duploteltet og så var det også fedt med brandbilen” fortæller de to kammerater ivrigt. ”Når der var musik, mødtes vi ved scenen. Da Sebastian Klein optrådte, stod vi alle sammen lige foran scenen. Det var sjovt!”

De voksne, som udgjorde en god flok mødre, nød også godt af både det sociale fællesskab og musikken. Andreas´ mor fortæller, at de havde base midt på pladsen, hvor børnene af og til kom hen og fortalte om hvad de havde lavet. Mødrene fik også tid til at snakke sammen – drikke kaffe - og bare at nyde stemningen på pladsen og deres ivrige børn.

Det er sjovt at være af sted med klassen

”Ørehængerne var rigtigt sjove, og vi synes det er fedt, de skal spille igen i år. Især den sang med ”Røv-, røv-, røv-, røv-, røverbanden” var god. Den må de gerne spille igen!” kommer det med drengene med et fnis…. I det hele taget glæder de to drenge sig til at skulle af sted på festivalen igen.  ”Det er sjovt at være af sted sammen med klassen – så er der flere at være sammen med og lave tingene sammen med,” siger Andreas, der også var med for to år siden – det var dog kun sammen med sin mor. ”Det bliver sjovt at se Lille Nørderne. De er gode og så lærer man også noget af dem…”

Skal dit klasseforældreråd af sted?

Hvis andre forældreråd eller foreninger, børneklubber el.lign. har lyst til at være med, er det bare med at få bestilt billetter. Den 17. maj stiger priserne, så det er med at gøre en god handel nu.  Kontakt festivalen på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. hvis I har spørgsmål.  Billetterne sælges fra festivalens hjemmeside.

Hørby BørneMusikFestival er en musikfestival – men også meget mere end det. Det er aktiviteter, leg, afslapning, sjov og spas – og så er det sommer og god mad! I år spiller udover Lille Nørderne Jeppe og Marie også ”Tante Andante band”, Ørehængerne og et band bestående af musikskolelærere spiller Rasmus Seebach hits. Festivalen foregår den 11. juni kl. 10 – 15.